DET STØTTER VI
Vi uddeler hvert år over 250.000 kr. til vores fire fokusområder.
Henvender sig til dem, der har været udsendt i internationale missioner og efterfølgende har fortjent hæder for en ekstraordinær indsats eller støtte i hverdagen efter hjemkomst.
Støtte til alle personer omkring Den Kongelige Livgarde, der ønsker hjælp til et projekt eller en uddannelse.
Hæder og støtte
Anerkendelse
Af indsatsen hos alle gardere, konstabler, sergenter, musikere og officerer ved Livgarden, som har gjort en stærk indsats eller som har optrådt som rollemodeller.
Veteranarbejde
Henvender sig til hjemvendte soldater fra internationale operationer. Støtten bruges til at etablere de, for så vidt mulige, bedste betingelser for veteranerne.
Korpsånd
Kan være alt for bevaring af historiske artefakter fra internationale operationer til soldaternes daglige velvære såvel som understøttelse af regimentsfølelsen.


FALDER DIT ØNSKE INDENFOR FONDENS FORMÅL?
Søg støtte til dig selv eller på vegne af en,
som har brug for en hjælpende hånd.
Det støtter fonden
- anonymiserede historier
En velfungerende soldat rækker ud via Veterancentret i erkendelse af, at hans familie er så dårligt fungerende, at det er ved at blive en stor belastning for ham selv. Familien kæmper med en række sociale udfordringer samt dårlig kommunikation internt. Soldaten søger om støtte til psykologhjælp og kommunikationsredskaber.
Fonden yder den ønskede støtte. Hjælpen koordineres med kommunen, der ikke har midler til at yde den ønskede støtte, men på anden vis er inde over familien.
- Taknemmelig soldat
- Taknemmelig far
En veteran mister sin søn til selvmord og har ikke råd til en gravsten. Fonden dækker udgiften til
gravstenen.
Kontaktofficeren retter henvendelse til fonden om en soldat, der har mistet overblikket over sin økonomi og derfor ikke har betalt sin husleje i 3 måneder. Han står nu til at ryge på gaden, hvilket på alle måder vil forværre hans situation. Kontaktofficeren foranstalter møder med bank og aftaler om økonomistyring. Fonden betaler den udestående husleje.
Soldaten kommer på ret køl igen.
- Taknemmelig soldat
- Taknemmelig bedstemor
En bedstemor søger økonomisk støtte til efterskoleophold til sit barnebarn, en dreng, der er blevet mobbet meget i skolen, fordi han ingen far havde. Drengens far mistede livet under udsendelse for Danmark. Fonden støtter med en delbetaling til efterskoleopholdet.
Fonden kontaktes af en kommune angående en veteran. Veteranen har flere udsendelser bag sig, men da han en dag mister en af sine søskende i en trafikulykke, vælter læsset og veteranen ryger ud i stofmisbrug. Da kommunen kontakter fonden, har veteranen været stoffri i en længere periode.
Han har fast job, som han er glad for og omsider har han mulighed for at få sin egen lejlighed, men når indskuddet er betalt, har han ikke råd til 1. måneds husleje. Fonden dækker 1. måneds husleje. Veteranen er lykkedes med at kæmpe sig fra gaden og ind i egen lejlighed.
- Veteran med tag over hovedet
PTSD ramt soldat, der har brugt nogle år på at få styr på hverdagen og nu er i fast job på nedsat tid,
søger økonomisk støtte til at gennemføre en længere pilgrimsvandring, hvor effekter fra en hård
mission skal medbringes, efterlades og slippes mentalt og fysisk. Fonden støtter med et rejselegat.
- Taknemmelig soldat
- Veteraner
En gruppe psykisk og fysisk skadede veteraner, der har fået støtte af andre fonde, retter henvendelse for at få dækket de sidste udgifter i forbindelse med en rejse, hvor de skal overvære INVICTUS games som tilskuere. Formålet er at se, at skadede soldater kan blive til noget.
Håbet er at nogle af de skadede tilskuere en dag selv bliver deltagere i INVICTUS. Fonden lukker det sidste økonomiske hul.