Latest news from Livgardens Fond

by Anne-Sofie Nielsen 19 September 2025
Fra uniform til virksomhed – og nu til donation
by Anne-Sofie Nielsen 14 September 2025
I dag blev Gardermarchen afholdt for 10. gang – en særlig milepæl for arrangementet, som siden begyndelsen i 2015 har samlet tusindvis af deltagere. Hele 2.500 mennesker mødte i år op for at gå en af de tre klassiske ruter på 8, 18 eller 30 km. Dagen blev indledt med, at oberst Mads Rahbek, i sit virke som formand for Den Kongelige Livgardes Fond, modtog en generøs donation på 200.000 kr. fra Gardermarchen. Kort efter satte Livgardens Tambourkorps marchen i gang, efterfulgt af Hold august 2025 og de mange øvrige deltagere. Gardermarchen er således blevet en stærk tradition, der samler både gardere, tidligere gardere og den brede offentlighed til en dag i fællesskabets og marchens tegn. Tak til alle deltagerne og de mange frivillige, der gør Gardermarch muligt.
by Anne-Sofie Nielsen 12 September 2025
Den Kongelige Livgardes Fond har besluttet at yde støtte til Veteranprojekt Grønland , som med sit særlige fokus på fællesskab og oplevelser bidrager til at styrke danske veteraners trivsel og livskvalitet.  Projektet giver udvalgte veteraner en enestående mulighed for at rejse til Grønland, hvor mødet med den storslåede natur, den unikke kultur og de stærke relationer, der opstår undervejs, skaber rammer for både personlig udvikling og gensidig støtte. Veteraner henvises til projektet gennem: Den Kongelige Livgarde Veteran Café, Lejre Danmarks Veteraner Foreningen Kvindelige Veteraner Deltagerne, der får denne mulighed, er nøje udvalgt i anerkendelse af deres indsats og engagement. Med støtten ønsker Den Kongelige Livgardes Fond at bidrage til, at endnu flere veteraner kan få gavn af de erfaringer, det sammenhold og de unikke oplevelser, som Veteranprojekt Grønland skaber. Læs mere om Veteranprojekt Grønland
chefens ord
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
Støt Forsvaret gennem Den Kongelige Livgardes Fond Det danske forsvar står over for en betydelig og meget nødvendig opgradering. Materiel kan indkøbes, men tiltrækningen og fastholdelsen af personel (civile og militære) bliver afgørende for et stærkt dansk forsvar. Den Kongelige Livgarde er et af de store regimenter og udgør dermed en væsentlig del af Danmarks forsvar. Livgarden uddanner omtrent en fjerdedel af hærens værnepligtige. Foruden den vigtige vagttjeneste omkring Kongehuset og Kastellet yder regimentet permanent støtte til politiets terrorberedskab ligesom personel fra Livgarden har været indsat i vigtige missioner i udlandet og på opgaver herhjemme, fx ved skyderiet i Fields og da Børsen brændte. Løn og arbejdsvilkår i Forsvaret fastsættes i overenskomster med begrænset manøvrerum. Ved Livgarden er det især korpsånd og en stærk kultur, som direkte tiltrækker og fastholder arbejdskraften. Det økonomiske råderum for anerkendelse og støtte er næsten ikke-eksisterende i forsvaret generelt, men Livgardens Fond har de seneste år rejst midler og skabt rum for anerkendelse, hjælp og støtte. Fondens arbejde er direkte medvirkende til at skabe gode resultater og fondens arbejde er afgørende for den fastholdelse og tiltrækning, som er essentiel, når vi fremadrettet skal vokse og gå foran som et godt eksempel på, hvordan man tiltrækker og fastholder personel.
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
Trofast støtte takker af Hovedpersonen bag Gardershop.dk , Claus Harkjær, vælger nu at stoppe for at nyde sit otium, efter 16 år som drivkraft bag butikken. Der er blevet lavet en aftale hvor De Danske Garderforeninger (DG) overtager Gardershop og driver butikken videre i samme ånd. “Det vigtigste i min tid som ejer af Gardershop.dk , har været, at alle enheder kun havde én kontaktperson, som de skulle henvende sig til for at få lavet specielle t-shirts eller gaveartikler”, forklarer Claus Harkjær. Claus har undervejs fået indført en pris til en garder på hvert indkaldelseshold, kaldet “Viljen Vandt”, til den garder, der har trodset alle odds, for at stå vagt om de kongelige slotte og palæer. Garderforeninger har tilsluttet sig overstående hæder og meddelt, at de selvfølgelig fortsætter denne prisuddeling. I forbindelse med, at Claus trækker sig fra jobbet med Gardershop.dk , kunne oberst Mads Rahbek overrække et litografi “Fra A til A” som tak for det gode samarbejde. Tak for støtten og held og Lykke fremover
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
En Sprogrejse med Støtte fra Den Kongelige Livgardes Fond Taknemmeligheden er stor hos en ung modtager af et legat fra fonden, der har muliggjort en uforglemmelig sprogrejse til USA. Med støtte fra fonden fik jeg mulighed for at tage på en to måneder lang sprogrejse til Boston, USA. Rejsen startede i Washington D.C., hvor jeg oplevede historiske vartegn som Det Hvide Hus, Kongressen og nationale monumenter. Herefter besøgte jeg New York, hvor jeg så Frihedsgudinden, Empire State Building og meget mere. I Boston tilbragte jeg først nogle dage med min familie, hvor vi fulgte Freedom Trail og besøgte historiske steder som Bunker Hill Monument og USS Constitution. Derefter startede mit seks ugers engelskkursus på EF Campus Boston, hvor jeg forbedrede mine sprogfærdigheder og afsluttede med topkarakter. Udover at opleve amerikansk kultur og historie fik jeg også mulighed for at dele dansk kultur med mine medstuderende – blandt andet ved at lave risengrød til klassen. At miste en forælder i tjeneste for Danmark er en stor sorg, men støtten fra fonden har givet mig en enestående oplevelse. Jeg er dybt taknemmelig for denne mulighed og for opbakningen til børn og unge i lignende situationer. Den Kongelige Livgardes Fond er stolte af at kunne støtte veteraners børn i deres udvikling og oplevelser
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
I forbindelse med et strategiseminar, holdt organisations- og ledelseskonsulent Flemming Ulrich Østergaard et oplæg som introduktion til seminaret. I dialogen op til og under seminaret, blev Flemming Ulrich Østergaard introduceret til nogle af de udfordringer regimentets veteraner har. Og på den baggrund valgte Flemming at donere sit honorar til Livgardens Fond: “Jeg valgte at donere mit honorar til Den Kongelige Livgardes Fond, som hjælper de soldater fra Livgarden, der har det svært.” På baggrund af denne donation valgte chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Mads Rahbek, at takke for donationen med et litografi af maleriet “Fra A til A”, hvor originalen hænger i cafeteriet på Livgardens Kaserne. Tak for donationen
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
Oberst Mads Rahbek modtager en donation fra Livgarden Cykling ved Thomas H. Reimann, som er primus motor for motionscyklingen ved Livgarden. Donationen er den rabat, som Livgarden Cykling modtager fra producenten af cykeltøjet med Livgardens farver, der gives efter mængden af tøj som bliver bestilt. I år kunne Livgarden Cykling derfor donere kr. 1.350,- til Den Kongelige Livgardes Fond. 
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
Gardermarchen vender tilbage 14. september
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
Donation fra fødselsdag
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
De Danske Garderforeninger i Storbritannien
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2025
Hver gang der bliver solgt et regimentstørklæde eller regimentslip går overskuddet til Livgardens jubilæumsfond Tørklædet og slipset kan bæres af alle - uanset rang og funktion, uagtet tjenestegørende, hjemsendt eller ægtefælle, men med Livgarden i hjertet.
by Anne-Sofie Nielsen 1 September 2025
For at styrke enhedens professionalisme og historiske bevidsthed, tog en deling fra 1/l Livgarden på øvelse til Münster. Denne øvelse gav mulighed for at kombinere militær træning med kulturel berigelse og historisk forståelse. Der var mulighed for, med støtte fra Livgardens Fond, at besøge Panzermuseum i Münster. Dette initiativ blev betragtet som en investering i enhedens evne til at forstå militærhistorie, teambuilding og styrke sammenholdet blandt 1/l-LG soldater. Under deres ophold i Münster deltog panserinfanterikompagniet i intensiv militærtræning, der fokuserede på taktiske operationer og samarbejde. Samtidig blev deres daglige program suppleret med et besøg på et anerkendt krigsmuseum, der husede en imponerende samling af artefakter og udstillinger fra forskellige perioder af militærhistorien.
by Anne-Sofie Nielsen 1 September 2025
For at styrke sammenholdet på tværs af kompagnier og bataljoner, drog mekanikerne ved Livgardens 1.Echeloner af sted på udflugt. Grundet den naturlige interesse for biler, gik turen til Classic Car House i Kongens Lyngby. Dagen startede med fælles morgenmad, hvor dagen blev talt igennem, og der blev delt røverhistorier fra gamle dage. Herefter gik turen på Classic Car House. Vi var så heldige at få midler til en guidet rundvisning, hvilket virkelig var en succes, da der kommer mange sjove anekdoter og detaljer frem om bilerne, og deres historie. Da mekanikerne kommer med meget bred baggrund inden for faget, var der noget for enhver smag. Mekanikeren udlært hos Peugeot, havde nok at se på, og kunne dele mange sjove detaljer om ’’hans’’ bilmærke, og sådan var det faktisk for alle deltagene, som i mindre eller større omfang havde tilknytning til et bilmærke. Og hvis man ikke var motormekaniker (MMEK), så skal det være påstanden, at alle finder det spændende i noget omfang, at kigge på gammel Porsche, Ferrari og Lamborghini.  Efter en endt, og yderst spændende rundvisning, blev der givet ilden fri, på at gå rundt på egen hånd, og se nærmere på det der interesserede mest.
by Anne-Sofie Nielsen 1 September 2025
Seniorsergant Henrik og hans familie har modtaget legatet "Den Kongelige Livgardes Fonds legat til gardere og pårørende". I den forbindelse har han skrevet en tak til fonden: "Vi vil gerne takke for det økonomiske bidrag, der gjorde det muligt for os at tage på ferie til Rhodos. Efter en hård periode var det en kærkommen mulighed for at få afstand og nye oplevelser. Vi boede på Hotel Blue Horizon, hvor vi nød sol, pool og strand. De første dage slappede vi af, legede ved poolen og udforskede de lokale butikker om aftenen. Hotellet bød også på underholdning som shows og spillemaskiner, som ungerne elskede. En dag lejede vi en bil og tog på roadtrip til et hemmeligt dykkersted med krystalklart vand, hvor min datter fandt et stykke rav. Vi besøgte også Lindos og opdagede en fantastisk strand med et oppusteligt legeland. Det var sjovt, men udfordrende at følge med to energiske børn! Ferien har givet os nødvendig energi og kvalitetstid sammen. Efter ferien er børnenes mor blevet færdig med sit genoptræningsforløb og bor nu i en handicapvenlig bolig, hvilket bringer os tættere på en ny hverdag.  Mange tak for jeres støtte! Venlig hilsen, en meget taknemmelig familie
by Anne-Sofie Nielsen 1 September 2025
I forbindelse med julefrokost i den britiske Garderforening er der tradition for, at der bliver samlet ind til fordel for Den Kongelige Livgardes Fond. I 2023 besluttede Denis Viet-Jacobsen og Lau Kristensen, at de ville støtte med det samme beløb som alle andre til sammen. Det fungerede som en god motivation for alle, og den samlede donation fra Garderforeningen blev derfor markant.  Oberst Mads Rahbek og bestyrelsen i Den Kongelige Livgardes Fond besluttede på den baggrund at takke de to givere personligt, og de modtog hver et litografi som tak for deres store bidrag.
by Anne-Sofie Nielsen 1 September 2025
Legatuddeling fra Henning Remmens Støttefond for Gardere
by Anne-Sofie Nielsen 5 September 2023
Vi takker mange gange for jeres støtte til vores tur til Nijmegen. 38 ud af 39 mand gennemførte turen, mens 1 måtte udgå på grund af en skade. De sidste par dage har vi brugt på at få ordnet bentøjet og hvilet ud efter hjemkomsten. Jeres støtte er primært gået til frokost på forskellige lokale restauranter, da maden på stoppestederne mest var tænkt som snacks. Det gjorde en kæmpe forskel for både energiniveau og sammenhold, at vi fik muligheden for at sidde sammen og få lidt ordentlig mad og drikke til resten af dagen. Derudover fik alle mand hver morgen en lille pose med forskellige ting, såsom chokolade- og myslibarer samt nødder og slik, som var med til at holde os kørende. Vi takker endnu en gang mange gange for støtten på vegne af begge Livgardens hold. Mvh soldater fra Livgarden